Aftensmad og kunst i påsken

Østerbro spiser sammen på Enigma, og der er familieomvisning hos Hirschsprung . Af Finn Edvard. finn.edvard@gmail.com.   Påskedagene næ …


Østerbro spiser sammen på Enigma, og der er familieomvisning hos Hirschsprung .

Af Finn Edvard.

finn.edvard@gmail.com.

 

Påskedagene nærmer sig med raske skridt – og med dem en lille ferie til de fleste.

På Østerbro kan man bl. a. komme på æggejagt på Den Hirschprungske Samling i Stockholmsgade, der byder på flere aktiviteter i påsken.

I forbindelse med særudstillingen af Anton Melbyes værker har billedkunstneren Suzette Gemzøe således lavet en papirskibs-workshop onsdag 28. marts og skærtorsdag 29. marts. Og i dagene fra 24. marts til 2. april kan alle børn – sammen med deres forældre – deltage i en æggejagt, hvor de får udleveret et påskeaktivitetsark og så ellers gå på jagt efter 10 påskeæg, som er gemt på museet.

 

Spis sammen på Enigma

I ugen før påske, torsdag 22. marts, spiser Østerbro sammen på kommunikationsmuseet Enigma ved Trianglen. Stedets café, Kantina, har lavet raffineret påskemad – og temaet til arrangementet er gækkebreve og traditioner.

Østerbro spiser sammen er et månedligt arrangement og man kan læse mere på hjemmesiden.

Kommentarer

1