Nannas hyggelige café

Bøger & Kuriosa er navnet på en ny og hyggelig kældercafé i Øster Farimagsgade. Bøgerne er lige så vigtige som kaffen …   Af Finn …


Bøger & Kuriosa er navnet på en ny og hyggelig kældercafé i Øster Farimagsgade. Bøgerne er lige så vigtige som kaffen …

 

Af Finn Edvard.

finn.edvard@gmail.com.

 

Man kan ikke påstå, at det er en nybegynder, der bevæger sig rundt i de hyggelige stuer i den nye kældercafé i Øster Farimagsgade:

Nanna Nørregård-Nielsen har arbejdet i en længere årrække i sin mors bogcafé i Læderstræde, Bøger & Kuriosa. Et sted, der vil være mange københavnere bekendt.

Og nu har Nanna altså også åbnet en Bøger & Kuriosa i kælderen til nummer 73 i Øster Farimagsgade.

Om formiddagen dufter her af nybagte boller – og kaffen – den smager fortrinligt.

Men det er lige så meget de mange bøger, der interesserer her på stedet – og her er et godt udvalg af litteratur i mange genrer.

»Alle er hjerteligt velkomne – og man behøver ikke købe noget for at komme indenfor«, siger Nanna, der har indrettet sin nye café, så man straks føler sig godt tilpas, når man træder et par trin ned i cafeen.

Man sidder godt i de magelige salonstole – og der er plads til at lege for de mindre.

Østerbro har fået endnu en café, men denne med et godt udvalg af litteratur og aviser.

På den beskedne plads er det blevet til et godt og spændende udvalg af skønlitteratur, historie, biografier, krimi m.m.

Kommentarer

1